Der er en stigende erkendelse af forskningens betydning for at sikre Danmarks konkurrenceevne i fremtiden.
Man må imidlertid konstatere, at den samfundsvidenskabelige og humanistiske forskning halter langt bagefter den såkaldt eksakte forskning, både når det drejer sig om omfang og de økonomiske midler der afsættes hertil, men også i erkendelsen i virksomhederne om denne forsknings betydning. Dette er baggrunden for at FUHU ( Foreningen til Unge Handelsmænds Uddannelse) i 2003 tog initiativ til oprettelsen af Danmarks ErhvervsforskningsAkademi med opbakning fra de to forskningsråd inden for humaniora og samfundsvidenskaberne samt en række organisationer, handelshøjskoler og universiteter. Formålet med DEA er at igangsætte samarbejde mellem virksomheder og forskere inden for samfundsvidenskab og humaniora, at fremme virksomhedsforskning og medvirke til, at forskning i mennesker og organisationer bliver et aktiv for erhvervslivet.

Ideen med et erhvervsbarometer

På det første årsmøde i marts 2004 kunne formanden for DEA, direktør Jannick B. Pedersen bl.a. henvise til et konkret initiativ fra DEA, nemlig en beslutning om at etablere et såkaldt erhvervsforskningsbarometer. Ideen med erhvervsforskningsbarometeret er at udvikle et mål for, hvor stor en del af den samfundsvidenskabelige og humanistiske forskning, der sigter mod anvendelse som et aktiv for erhvervslivet og samtidig delfinansieres af offentlige eller private virksomheder.
Barometeret offentliggøres en gang årligt og skal være et af de synlige resultater af DEA’s arbejde, idet det afspejler DEA’s målsætning om at virke for at fremme samarbejdet mellem virksomheder og forskere inden for samfundsvidenskab og humaniora.
En spørgeskemaundersøgelse foretaget i efteråret 2003 til samtlige humanistiske og samfundsvidenskabelige fakulteter i Danmark har vist, at selvom der findes en del samarbejdsprojekter, så er det p.t. yderst vanskeligt at få overblik over den eksterne delfinansiering. Der findes endnu ikke noget apparat på universiteterne, der entydigt og konsekvent registrerer de samfinansierede forskningsprojekter.
Det er DEA’s mål, at erhvervsforskningsbarometeret skal skabe opmærksomhed på, at der rent faktisk allerede foregår en del kontakt mellem erhvervsliv og universiteter på humaniora og samfundsvidenskaberne. Dette kan give indtryk af “best pratice” og dermed bidrage til inspiration for andre. Endelig kan erhvervsforskningsbarometeret give inspiration til at universiteterne selv kan foretage registreringen.
Ved at offentliggøre barometeret en gang årligt, på DEA’s årsmøde, kan udviklingen følges. Erhvervsforskningsbarometeret planlægges i øjeblikket, og der påregnes at det vil komme til at koste ca. 500.000 kr. at udvikle i samarbejde med et konsulentfirma, oplyser FUHU’s direktør Martin Lauth til Markedsføring.

Tietgenprisen 2004

Ved dannelsen af Danmarks ErhvervsforskningsAkademi blev den hidtidige FUHU-aktivitet, uddelingen af den årlige Tietgenpris, overdraget til et fagpanel i DEA. Tietgenprisen uddeles nu til unge forskere, der er på post-doktoralt niveau, dvs. adjunkter eller yngre lektorer som har højst fire års forskningsforløb bag sig siden erhvervelse af ph.d. graden eller tilsvarende.
I år blev Tietgenprisen givet til adjunkt Lone Bredahl, ph.d., MAPP Centret ved Institut for Markedsøkonomi, Handelshøjskolen i Århus, lektor Volker Mahnke, ph.d. Institut for Informatik, Handelshøjskolen i København/CBS samt lektor Caspar Rose, ph.d., Center for Kredit- og Kapitalmarkedsret, Handelshøjskolen i København/CBS.