Når det har ramt USA, så rammer det Europa nogle måneder senere, hedder det normalt.
Og hvis den slags forudsigelser holder stik, så kan vi også herhjemme se frem til et fald i mængden af online-reklame i løbet af året.
For trods klare forventninger om det modsatte, så faldt online-reklamekøbet i USA med fem procent i årets første kvartal set i forhold til samme periode sidste år. Det skriver mediaweek.com.
Tallet stammer fra en ny rapport fra Interactive Advertising Bureau og PricewaterhouseCoopers LLP, som også kan fortælle, at værdien af det samlede online-reklamekøb i perioden er det laveste i to år.
En talsmand fra PricewaterhouseCoopers siger dog, at interaktive medier fortsætter med at tage en stadig større del af den samlede reklame-lagkage.
sit