Gigantbuddet på fødevarekoncernen Cadbury fra konkurrenten Kraft kan udløse en ketchupeffekt i hele markedet. Interessen for opkøb har ligget i dvale under krisen, men Krafts tilbud på 87 mia. kr. ses som signal om, at der igen er vilje og penge til opkøb.
– Det er et klart tegn på, at vi er kommet over på den anden side af den handlingslammelse, der opstod som en konsekvens af finanskrisen og manglen på likviditet, siger Søren Milner. Chef for Corporate Finance i KPMG.
– Transaktionen vil i sig selv få store globale konsekvenser for den globale fødevaresektor, som om 12-24 måneder – hvis handlen bliver til noget – vil stå som den, der satte fart i opkøbsaktiviteten, siger han.
Krafts træk og bud tyder på, at koncernen ser en fordel i presse en handel igennem i et marked, hvor potentielle modbydere som schweiziske Nestlé og amerikanske Hershey har sværere ved at finde kapitalen.
Børsen side 4.