Der er apps her, der og alle vegne, og der er to butikker, hvor de fleste af os downloader dem fra:
Den første er Apples App-store, og den anden er søgekæmpen Googles udfordrer, Android Market.
Apple har længe været i førertrøjen på app-markedet, men Android-apps har i år halet gevaldigt ind på konkurrenten takket været øget udbredelse af smartphones, hvor Googles styresystem, Android, driver mange af de mest populære modeller.
Google fortæller om milepælen i dette
blogindlæg, hvor det samtidig afsløres, at antallet af downloadede Android-apps vokser med en milliard applikationer om måneden.
I oktober afslørede Apple, der rundede 10 milliarder-milepælen i januar i år, at der er blevet hentet 18 milliarder apps i Apple App-store, siden butikken blev åbnet i 2008.
Android har allerede, eksempelvis på det britiske marked, overhalet Apple som den mest udbredte smartphoneplatform, men mobileksperter, og app-udviklere, har samtidig kritiseret den overordnede kvalitet af Android-apps sammenlignet med dem, der er udviklet til Apples iOS-platform.