Nye EU-regler vil gøre det vanskeligere for danske virksomheder at låne penge i bankerne.

Sådan lyder advarslen fra bankernes brancheorganisation Finansrådet, efter at EU’s økonomi- og finansministre onsdag blev enige om et nyt såkaldt kapitalkravsdirektiv.

De 27 EU-lande blev tirsdag efter lange forhandlinger enige om et omfattende regelsæt for den europæiske banksektor, der først og fremmest betyder, at bankernes pengekasse skal være større for at hindre en ny krise som i 2008.

Der var i første omgang lagt op til, at kravene i hovedreglen skulle være de samme i alle landene, men efter modstand fra Storbritannien har politikerne de seneste uger arbejdet hen mod et kompromis, der betyder, at hvert enkelt land får mulighed for at stille yderligere krav til bankerne.

 

Jyllands-Posten