Antal familier med børn og tre biler i husstanden er næsten firdoblet, og endelig er der nu over seks gange så mange familier med mere end tre biler i garagen.
Noget af stigningen kan dog forklares med, at Danmarks Statistik ændrede sin opgørelse.
De mange nye bilkunder har især købt minibiler, forklarer direktør Jens Brandstrup fra Danmarks Automobilhandler Forening.
– Mange forældre har ikke råd til at købe en lejlighed, når sønnen skal på universitetet, men giver ham så en lille bil, mens han bor hjemme. Det er en tendens, vi virkelig kan mærke. Familier har i dag biler til flere formål – en stor bil til lange ture, en mindre til at handle i og så en minibil til datteren, forklarer han til metroxpress.
Metroxpress