Siden efteråret 2008 har danske, europæiske og amerikanske virksomheders opkøbsaktivitet ligget på et historisk lavt niveau. Mange havde forventet, at opkøbene ville få comeback i foråret, men den sydeuropæiske gældskrise har udskudt den forventede opkøbsbølge. Hvis gældskrisen ikke breder sig yderligere, står der imidlertid massevis af virksomheder klar til at købe sig stærkere allerede til efteråret, vurderer en lang række danske og udenlandske corporate finance-kilder. Den London-baserede analysevirksomhed Mergermarket, der er ejet af Financial Times Group og har adskillige nordiske finanshuse på kundelisten, vurderer over for Berlingske Business, at de seneste snart to års næsten konstante nedgang i opkøbsaktiviteten snart vil ophøre. Konsulent og finansjournalist hos Mergermarket, Hanna Gezelius, understreger, at vi langt fra vil nå niveauet fra før krisen, men at der både i USA, Europa og Danmark for første gang i knap to år er udsigt til en stigning i opkøbene.
Berlingske Busniess side 4.