Under overskriften ”Russerne kommer – hvis de må” kunne Markedsføring nr. 10 berette om Danmarks bureaukratiske visum-problemer, der hæmmede tiltrækningen af købestærke, russiske turister.
Den hurdle synes nu nedbragt, for en tid i hvert fald.
Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration har indført udvidelsen af rejsebureauordningen, der i nogle år har været efterspurgt af russiske rejseagenter, som sælger rejser til Danmark eller overvejer at gøre det.
Med den udvidede akkrediteringsordning får i første omgang op til ti hotelkæder og fem feriehusudlejningskæder samt incoming-branchen mulighed for at handle direkte med de russiske rejseagenter.
VisitDenmark, Danmarks nationale turismeorganisation, vurderer, at prøveordningen vil betyde øgede vækstmuligheder på det russiske marked, der med 31,5 millioner udrejsende turister hvert år er verdens femte største.
– Det er glædeligt, at flere danske aktører nu får mulighed for at indgå i et samarbejde med de russiske rejsebureauer, for det vil alt andet lige betyde større synlighed og flere fælles indsatser til markedsføringen af Danmark på det russiske marked, udtaler Dorte Kiilerich, adm. direktør i VisitDenmark.
Den udvidede akkrediteringsordning er etableret som en et-årig forsøgsordning.
sd