Årets Rambuk har åbnet for indstillinger.
Og Dansk Markedsføring er klar til – for 17. gang – at hylde de bureauer og annoncører, som sætter en høj standard for det mediestrategiske arbejde.
I 2020 blev awardshowet afviklet online på grund af corona-pandemien.
Og selv om Årets Rambuk 2021 ventes afholdt som et fysisk event til efteråret, så kan det forgangne år ikke undgå at have påvirket de cases, der kommer.
Sådan lyder vurderingen fra Thomas Wahl, adm. direktør, Dansk Markedsføring:
– Der har vel næppe været et mere udfordrende år i Rambukkens 17-årige historie end det seneste, siger han og tilføjer:
– Året har sat ekstra store krav til alle virksomheders mediestrategi, agilitet og samarbejde mellem bureau, annoncør og medier.
”En kæmpe faktor i mediestrategien”
Rambukken har som må at ”fremhæve, hædre og sætte pris på dem, der sætter en høj standard inden for måden de anvender medier på i deres markedsstrategi i Danmark.”
Rambukken 2021: Her er kategorierne
– Content Activation Prisen
– Marketing Automation Prisen
– Effekt Prisen (mediebudget på over og under en mio. kr.)
– Mediastrategi Prisen
– Kampagne Prisen
– Indsigts Prisen
– Experimental Prisen
– Branded Content Prisen
– Not for Profit Prisen
– Grand Prix
Også i et år, der har været udfordrende for de fleste.
– Uanset i hvilken grad ens grundforretning har været påvirket af Covid-19, så har det selvfølgelig været en kæmpe faktor i mediestrategien. Og juryen ser frem til at læse de mange spændende cases på, hvordan dén opgave er blevet løst i et så turbulent år, siger Thomas Wahl, og tilføjer:
– I Dansk Markedsføring tror vi på, at vi er sammen om at blive bedre. Og derfor skal der også lyde en stor opfordring til at indstille cases fra det forgangne år. Cases, der både kan inspirere og udfordre alle, der arbejder med mediestrategi og rådgivning.
Der er deadline for indstillinger 18. juni, shortlister ventes klar 30. august – og selve awardshowet løber af stablen 14. oktober.