Efter i mere end et årti at have været en del af den danske og nordiske mediebranche, har Casper Claudius Gregersen taget springet og etableret eget konsulenthus.

Det er blevet døbt Redwood Management, og målet er klart:

Med mindre tid på alle sider af bordet, men flere opgaver til den enkelte medarbejder, er det nu på tide at løfte kvaliteten af det rådgivende salg, mener han.

Ifølge Casper Claudius Gregersen, der tidligere har slået sine folder hos Dentsu Aegis Network og AFA JCDecaux, skal det ske igennem samarbejdet internt i medievirksomheden, men især som følge af et øget vidensniveau i forhold til kunde-, forbruger- og markedsforståelse.

– Selvom det kan lyde banalt, så gælder det for Redwood Management om at sætte medievirksomhedens kunde i centrum. Og det er der strukturerede processer for, siger Casper Claudius Gregersen.

En evig transformation

Al forandring udspringer som bekendt af forbrugeradfærden og den teknologi, som stilles til rådighed i markedet.

– Vi er alle klar over, at vi befinder os i en evig transformationsfase imod digitalisering samt strukturelle ændringer af en række brancher, hvor blandt andet content marketing vil være et væsentligt større aktiv for den enkelte medievirksomhed i fremtiden, siger Casper Claudius Gregersen.

De medievirksomheder, forbund, foreninger eller sågar professionelt drevne sportsklubber, som formår at skabe og synliggøre reel værdi for annoncøren ved at sætte sig kundens sted, er dem, der får succes med det rådgivende salg, mener han.

Medieviden og marketingforståelse, tak

Redwood Management vil derfor planlægge og afvikle trænings- og uddannelsesforløb som sikrer, at danske og nordiske medievirksomheders kommercielle afdelinger får mere ud af salgs- og opfølgningsindsatsen.

– Hvor det tidligere var altafgørende for salgsorganisationen at have medarbejdere, der kunne afdække kundens behov med de rigtige spørgsmål, er den samme persons succes bestemt ud fra evnen til at sætte kundens forbrugere overfor den anbefalede medieanbefaling. Strukturel medieviden og marketingforståelse er i dag afgørende for medievirksomhedens succes. Og det mener jeg – baseret på min erfaring fra netop mediebranchen igennem en årrække – at kunne bidrage positivt til, slutter Casper Claudius Gregersen.

Redwood Management præsenterer sig selv således: