EU’s stats- og regeringschefer prøver torsdag og fredag på et topmøde i Bruxelles at rydde ud i papirbunkerne og sætte skub i digitaliseringen af unionen.
For nu da der er kommet nogenlunde styr på den økonomiske krise, gælder det for statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og hendes kolleger om at få sat gang i hjulene igen og prøve at indhente det forsømte.
Og svaret er at satse digitalt. For vi handler for lidt via nettet. Det er for dyrt at ringe fra land til land. Og mange virksomheder kæmper med et tungt papirnusseri, når de gør forretninger på tværs af landegrænserne i EU.
Ifølge EU-Kommissionens beregninger vil EU’s samlede bruttonationalprodukt vokse med fire procent i 2020, hvis bare man gennemfører det digitale indre marked fra 2015 som aftalt.
/ritzau/