Dynekongen Lars Larsen og Jysk er sprunget på den virale markedsføringsbølge med en film, der viser Lars Larsen overraske en ung medarbejder i Jysk.
Filmen, som er produceret af DSP Filmbureau, skal lokke unge mennesker til at søge ind hos dynekoncernen, og den er en del af Jysk’s elevkampagne for 2011, som omfatter print, annoncering i egne tilbudsaviser, outdoor, indoor i butikkerne, printannoncer og onlineannoncering.
Rekrutteringskampagnen blev skudt i gang i denne uge, og den vil køre de næste fem måneder. Filmen blev lagt på nettet mandag eftermiddag og næsten to tusinde har hidtil klikket sig ind på den.
Jysk har udelukkende valgt at sende videoen ud i koncernens eget netværk, hvor folk eksempelvis deler filmen på Facebook, og i filmen optræder udelukkende elever og medarbejdere fra Jysk.
Du kan se filmen her: