Sammen med Frederiksborg Amts Avis kan Politiken prale med et oplag på 112.025 i juni. Tallet er dog udtryk for et fald på 8,3 pct, og renser man yderligere oplaget for fælles-abonnementerne med Frederiksborg Amts Avis, så er det rene Politiken-oplag nu helt nede på under 90.000. Og det er nok ikke noget, man vil prale med på avisen.

I øvrigt faldt fællesabonnementerne også med næste 10 pct. og for Dagbladet/Frederiksborg Amts Avis bød juni også på et solidt fald i oplag (-8,3 pct.).

Der er dog i det hele taget ikke meget at glæde sig over i tallene fra Dansk Oplagskontrol.

Samlet faldt oplaget med 3,5 pct., og listen byder på mange spektakulære nedture.

B.T.: –7,8 pct. til 88.110

JydskeVestkysten: –7,3 pct. til 72.326

Jyllands-Posten: –5,1 pct. til 135.484

Nordjyske Stiftstidende: –13,8 pct. til 64.815

Randers Amtsavis: –10,2 pct. til 11.032

Sjællandske: –6,5 pct. til 21.343

Og endelig:

Århus Stiftstidende: –16,8 pct. til 29.160

Sidstnævnte lader vi stå et øjeblik.

Berlingske Tidende holder sit oplag omkring 125.000 – og det endda selvom fællesoplaget med Sjællandske Dagblade faldt med 4000.

Også søndagsoplaget går ned – i alt med minus 4,4 pct. Her fører Århus Stiftstidende også an med minus 15 pct. efterfulgt af Politiken med minus 10,3 pct. Politikens fald er lig med 16.000 færre solgte aviser. fin