Fra 2009 til 2013 har 48 pct. af DI’s virksomheder givet de ansatte 0 kr. i lønforhøjelse.
Ud af de 10.000 medlemsvirksomheder har ca. 1.300 gjort det flere gange.
Det skriver Jyllands-Posten.
– Det er usædvanligt, men det har også været en usædvanlig periode. Der var mange nulreguleringer i de år, og det har vi ikke set før. Det afspejler sig også i, at vi ikke før haft så stort et tab af produktion, som i 2009 var 5 pct. lavere end i 2008. Det knæk har vi heller ikke set før, og vi tabte 200.000 arbejdspladser, som vi ikke har vundet tilbage endnu, forklarer underdirektør i DI Steen Nielsen til avisen.
Ifølge direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Lars Andersen er den generelle lønudvikling i de år et udtryk for, hvor hård krisen var.
– Det er den kraftigste krise siden Depressionen i 1930’erne, hvor mange har haft meget lave lønstigninger. Derfor har der ikke været langt fra de meget lave stigninger og ned til nul, og samlet afspejler det, hvor kraftig krisen har været, siger Lars Andersen, som dog hæfter sig ved, at det nu går bedre, og at der med færre nulstigninger nu er bevægelse i bunden af pyramiden mod højere lønninger, siger han.
Jyllands-Posten