Kan I huske, da højtlæsning var en hverdagsbegivenhed! Måske ikke, men bare vent: det vender tilbage igen. Og man kan næsten få kuldegysninger og høre den berømte knappenål falde, når man lytter til en person, der mestrer oplæsningens kunst.
Og vi kan jo også stadig selv læse og fordybe os i de emner, der interesserer os. For at blive holdt i gang, blive underholdt, blive informeret. Kort sagt “være klædt på“ til den dag vi er stået op til og skal ud i. Og ikke noget med, at det skal være på et bestemt (læs højt) niveau for at blive accepteret. Det må den enkelte helt selv afgøre.
Her er 9 punkter, der fortæller, hvorfor vi også skal beskæftige os med medier:

* At blive vejledt
* Få tips og gode råd
* Være “klædt“ på til hverdagen
* Få troværdige og objektive redaktionelle informationer
* Få inspiration til at styrke det daglige beslutningsgrundlag
* Få opdateret og styrket sit eget videnniveau
* Få nye indtryk og impulser fra såvel ind-som udland
* Blive underholdt
* Blive bekræftet


HVOR HENTER RADIOEN OG TV-STATIONERNE DERES NYHEDER FRA?
Sætningen : “Dagbladene er snart en uddøende race“ er ikke en sjældent hørt bemærkning. Det ender vel så med, at de som de sjældne dyr i ZOO, skal have hver deres sponsor og med adgang til eget messingskilt. Se blot på sidste læsertal fra Index Danmark/Gallup. “Kun“ lidt over 5 millioner danske sjæle læser en eller flere aviser hver dag.
Ud over at de læser den, har de fleste også købt den, selvom det godt kan være, at nogle næsten har fået den foræret i disse abonnementsordnings tider. Men det kan vel heller ikke vare livet ud!.
Hver dag bliver der langet 1.617.112 aviser over disken. (DO 1. halvår 1997).
Så helt så galt som det man jeg hører på min “hælebar“, står det ikke til med vores dagblade.
Og et sted skal danskerne, de danske radiostationer og de danske tv-stationer jo hente deres nyheds- og baggrundsstof fra.

AVISER OG NYHEDER HøRER SAMMEN
Den danske avis-scene er mere end blot en lille håndfuld. Iflg. oplysninger fra DDF er der i dagens Danmark 38 betalte hverdagsaviser, hvoraf de 10 incl. Dagbladet Licitationen, er det vi også kalder landsdistribuerede, og repræsenterer tilsammen et oplag på lidt over 900.000 eksemplarer.
De 4 regionale aviser har et oplag 294.923. Og resten er de lokale aviser, der oplagsmæssigt spænder fra Kjerteminde Avis med 1.704 til Vejle Amts Folkeblad/Fredericia Dagblad på 30.371. Der imellem ligger der spredt ud over det ganske land dagblade, der har deres styrker i de lokale områder og med oplag, så selv de landsdistribuerede aviser må blive lidt misundelige.
Derudover har vi på det danske mediemarked 11 søndags- og weekendaviser med et samlet oplag på 1.500.733 eksemplarer.
Aviser og nyheder hører altså sammen. Ser man f.eks. på de mindre aviser, er det tydeligt hvor meget det lokale stof, politisk som socialt, betyder for læserne. Og det kan vel heller ikke overraske nogen, at det der interesserer os mest er, hvad der foregår i eget område.
Det ville bla., til det netop overståede kommunevalg, have været svært at sætte sit kryds, hvis ikke aviserne havde givet bolden op til den fornødne debat parterne imellem og så naturligvis alle læserbrevene fra læser til læser.
Men det er ikke kommunalpolitik det hele. Også ovre i den lettere genre er interessen høj. Hvad og hvornår der sker noget på underholdningesfronten, hvem bliver gift med hvem, hvor går man hen og spiser, hvem spiller hvor og så videre. Og så må vi heller ikke glemme annoncerne, der både har en økonomisk effekt for antallet af aviser – og en informerende faktor overfor læserne. I følge Reklameforbrugsundersøgelsen fra 1996 udgør avisernes annonceomsætning 3.344 milliarder kroner med en stort set ligelig fordeling mellem tekst og rubrik. Det er 34% af det samlede medieforbrug Der er derfor ikke tale om en ubetydelig mediegruppe.

ER DER OPLAG ER DER LæSERE
Er der læsere, er der oplag. Det kan vi alle stå indenfor. Jeg har i Oplagstal og Markedstal studeret udviklingen for aviser og ugeblade/magasiner generelt set og over en 20 årig periode fra 1976 til 1995.
Altså en periode med både indførelse af reklame-tv, 2 nye søndagsaviser, avisstrejker, lukninger og fusioner af aviserne. Derudover har jeg tilfældigt udvalgt et par forskellige avistyper og set, hvordan oplagsudviklingen tegner sig for disse aviser .


FIGUR 1. 20 åRS PROGNOSE FRA DANSK OPLAGSKONTROL

Hvis man troede at dagbladene, samlet, har taget et styrtdyk gennem de sidste år og kryber langs med aksen i bunden skal der ændres holdning.

————————
Ramme:


#MRFIGUR 2. ET UDSNIT AF DANSKE AVISER