Da kommunikationsbureauet Dreyer & Kvetny i 2001 valgte at udvide forretningen ved at stifte eget reklamebureau, blev Jeanne Pedersen ansat som kreativ direktør med ansvar for udviklingen af det nye selskab. Dette ansvar har Jeanne levet op til i en sådan grad, at hun nu er tiltrådt stillingen som administrerende direktør for Dreyer & Kvetny Advertising.
Huset arbejder i dag for blandt andre Carlsberg, Erhvervs- og Boligstyrelsen, Ferrero, Scan Jour, RÅD&DÅD, 3M, Merck Sharp & Dome og mobilteleselskabet 3.
Jeanne Pedersen er uddannet Art Director og kom oprindelig fra en stilling Gorm Larsen & Partners, hvor hun var ansat i seks år. Den 1. januar 2001 tiltrådte Jeanne som kreativ direktør for Dreyer & Kvetny Advertising.
Dreyer & Kvetny ejes af administrerende direktør Jakob Dreyer, direktør Peter Kvetny og kommunikationsdirektør Finn Morsing. Bestyrelsesformand for selskabet er advokat Henrik Mansfeldt Witt, Seavuslegal. Jeanne Pedersen er medejer af Dreyer & Kvetny Advertising.