Widespace, et af Europas førende selskaber indenfor mobil markedsføring, lancerer nu næste generations brand algoritme, der optimerer leveringen af annoncer yderligere.

Nyheden består af et såkaldt ”Recommender System”, der er baseret på en række brand-værdier, og som vælger den mest relevante annonce for brugeren.

Resultatet er op til tre gange højere oplevelse af relevans, vurderer Widespace.

Når man eksponerer brugerne for annoncer, de finder personligt relevante, opnås der højere ROI på kampagner, set i forhold til tilfældige eksponeringer, er logikken bag den nye software.

Widespace’s selv-lærende brand algoritme, benytter sig af Big Data-analyse til at vise annoncer, hvor de har den største effekt. Det unikke ved algoritmen er, at den er baseret på brand værdier frem for bare klik (CTR). Tillige har Widespace implementeret et ”Recommender System”, der forudsiger, hvor relevante forskellige annoncer er til forskellige brugere.

– I udviklingen af brand algoritmen har vi brugt erfaringerne fra over 18.000 rich media brand kampagner med millioner af visninger, der er parret med resultaterne fra 30.000 svar fra vores brand impact survey. Det har resulteret i en signifikant forbedring i, hvordan vi leverer annoncerne til brugerne, siger Morten Dahl, Head of Sales, Widespace Danmark.

– Data indsamlet fra vores undersøgelser giver os en indsigt i, hvilken effekt vores kampagner har, når det kommer til observationer, genkendelse af budskaber og relevans. Den indsigt har vi lagt ind i vores brand algoritme. Det gør vores teknologi enestående på markedet, fordi vi nu kan forudsige annoncens relevans baseret, ikke bare på klik og downloads, men også på brand værdier, fortsætter Morten Dahl.

Relevansen af en annonce har stor betydning for effekten af en kampagne. Resultaterne fra Widespace’s brand impact studier, der blev kørt efter den nye brand algoritme var taget i brug, viser at annoncer med den højeste ”recommender system” rating, bedømmes med en tre gange højere relevans score.

Og en høj relevans-rating viser omvendt en massiv indflydelse på købsintention. Brugere, der finder, at en annonce er meget relevant for dem, er 17 gange så tilbøjelige til at købe produktet, frem for brugere, der finder, at annoncen ikke er relevant.

– Relevante annoncer er til fordel for alle parter. Annoncøren får større effekt af kampagnen. Smartphone brugeren får en mere relevant annonce-oplevelse og udgiveren opnår en bedre overordnet bruger oplevelsen. Alle vinder, slutter Morten Dahl.