Kristeligt Dagblad har ansat ny annoncechef. 38-årige Diana Willemoes kommer fra et job som projektleder i reklamebureauet Job&Profil / TMP Worldwide.
Hun var i perioden 1991-1997 ansat på dagbladet Børsen, hvor hun som chefkonsulent havde ansvaret for stillingsmarkedet samt salg til finansielle kunder.
Kristeligt Dagblad har som en af de få aviser oplevet fremgang i 2001 og Diana Willemoes får til opgave yderligere at udvikle og styrke Kristeligt Dagblads annoncesalg, sådan at endnu flere annoncører finder vej ind i avisen.