Mobiltelefonen er uden sammenligning det hurtigst voksende markedsføringsmedie og er i stigende grad blevet en fast del af annoncørernes mediemix. I takt med at mobiltelefonerne får flere og mere avancerede funktioner øges også muligheden for at anvende mediet i markedsføringen og kommunikationen med forbrugerne. Splashi lancerer nu et længe efterspurgt produkt; nemlig lynhurtige mobile markedsanalyser.

– Vore kunder vil vide hvad forbrugeren tænker i købsøjeblikket og har længe efterspurgt et hurtigt, fleksibelt og frem for alt billigt værktøj for markedsanalyser. Det kan vi tilbyde dem nu, siger Tue Meyhoff fra Splashi Danmark og fortsætter:

–I aldersgruppen 16-39 år har mobiltelefonen for længst overhalet computeren som det foretrukne kommunikations- og underholdningsmedie og denne gruppe af travle forbrugere er tilgængelige uafhængigt af tid og sted. Det giver produktet en enorm fleksibilitet. Siden lanceringen i Sverige i begyndelse af juli har vi oplevet stor interesse for det nye produkt og de første markedsanalyser på mobiltelefonen er i gang, slutter Tue Meyhoff.
msol