På adressen www.oncable.dk kan man finde programoversigter 7 dage frem fra over 100 tv-kanaler med tilknyttede omtaler og korte beskrivelser. De mange kanaler er det udbud, TDC Kabel TV’s kunder kan få.
Brugeren kan gøre sin TV Guide personlig på flere forskellige niveauer: Det er muligt at sætte TV Guiden til at starte på netop de udsendelser brugeren bedst kan lide udvalgt efter emner, kanaler og tidsrum.
Brugeren kan også ved hjælp af en TV Planlægger få forslag til f.eks. en tv-aften sammensat efter egne ønsker.
Og så er der mulighed for med en Huskeliste at få en SMS-besked eller e-mail-notifikation før særligt udvalgte programmer starter.
Sidst men ikke mindst findes en avanceret søgemulighed, hvor der bl.a. kan søges på medvirkende, instruktør, frigivelsesår og nationalitet.
Som en hjælp til at udvælge de bedste programmer findes der korte beskrivelser af udsendelserne samt for udvalgte programmer længere omtaler.
TV Guiden er kun første del af TDC Kabel TV’s portal. I den nærmeste fremtid vil man kunne bestille produkter og få adgang til udvidet kundeservice. Tv-området vil blive yderligere udbygget med trailere, fokus områder, særlige tv-søgefunktionaliteter, samt udvalgt bredbåndsindhold, ligesom der vil komme flere underholdningsrelaterede områder. TDC Kabel TV arbejder på at brugerne vil få samme muligheder på alle TDC Kabel TV’s medier – internet, Selector, tekst-tv og i fremtiden vil også på WAP og SMS naturligvis være tilpasset det enkelte medie.
pr