De Samvirkende Købmænd, DSK, har stævnet Naturklagenævnet i en sag, helt parallel til den omstridte Bilka-sag i Horsens. Dansk Supermarked har fået tilladelse til byggeri i Viborg via en ny lokalplan, som DSK mener er ulovlig. Den gamle lokalplan gav ikke mulighed for dagligvarehandel i det pågældende område, og derfor etablerede Dansk Supermarked en A-Z, som er en Bilka uden fødevarer. Kommunen har med en ny lokalplan givet Dansk Supermarked lov til at bygge yderligere 3000 kvadratmeter lige op af den eksisterende A-Z, og fremover skal butikken være enten en Føtex eller Bilka.
JP, Erhverv & Økonomi s2