Martin Lindstrøm er tilbage på banen med missionen om at udfordre mærkevarerne. Han har tidligere sat fokus på brands arbejde med at slå igennem på internettet. For to år siden skete det med bogen ”Brandchild”, som satte fokus på mærkevarernes forhold til de unge. Men nu er tiden kommet til mærkevarernes evne til at appellere til sanserne.
Bogen BRAND sense er netop udkommet i USA og han har holdt sit første Brandsymposium i New York med repræsentanter fra de største amerikanske virksomheder. I de kommende seks måneder skal han afholde ikke mindre end 50 heldagsarrangementer, hvor repræsentanter fra virksomheder vil blive udsat for tankerne bag hans nye begreb Sensory Brand Management. Allerede nu er der solgt mere end 50.000 billetter til de mange arrangementer, som den danske brandguru skal holde.

Læs interview med Martin Lindstrøm i det nye nummer af Markedsføring, som udkommer i denne uge.

DMF arrangerer det danske brand-symposium Martin Lindstrøm, som finder sted den 7. april i Charlottehaven.