B.T. har nyorganiseret sit bladsalg og marketing, og styrker det nu med ansættelsen af en ny salgs- og marketingchef. Der er tale om 42-årige Anette Pia Andersen, som kommer fra en stilling som markedschef hos Danske Spil A/S, hvor hun har ansvaret for talspilsporteføljen herunder Lotto, Joker, Keno og Bingo. Endvidere har Anette Pia ansvaret for produktudvikling samt udarbejdelse og implementering af markedsplaner og kommunikationsstrategi.
Den ny salgs- og marketingchef tiltræder 1. november, får ansvaret for den daglige drift af Bladsalg, Analyse og Marketing og indtræder i B.T.s øverste ledergruppe.