Mads Madsen tiltræder pr. 1. april stillingen som direktør for JKL A/S i Danmark. Han afløser svenske Peter Steere der fortsat vil være tilknyttet svenske projekter, som udgår fra det danske kontor. Mads Madsen har på Ericssons hovedkontor i Stockholm haft ansvaret som talsmand for koncernen samt særligt fokus på bl.a. finansiel kommunikation
og udvikling af virksomhedens globale kommunikationsarbejde.
– JKL er en af Nordens førende kommunikationsvirksomheder og kendetegnes ved strategisk rådgivning og stærke metoder. Virksomheden oplever stor interesse i Danmark, og jeg glæder mig til at drive den positive udvikling, siger Mads Madsen, der har været pressechef for Ericsson i Danmark (1998-1999) og arbejdet i BG Bank og GiroBank (1995-1998). Han er 34 år og uddannet cand.merc.int. fra Handelshøjskolen i København.