Mange ejere af danske websites skal sandsynligvis opdatere håndteringen af cookies og samtykker i kølvandet på en ny EU-dom. Sådan lyder det fra flere sider efter en ny EU-dom har set dagens lys.

– Det bliver en udfordring for stort set alle danske virksomheder, hvis det her er fremtiden, fordi alle virksomheder i dag som udgangspunkt tracker deres brugeres interaktion med deres site, siger Rasmus Frølund Thomsen, der er COO & Founding Partner hos det digitale marketingbureau Kvantum Copenhagen, som har eCommerce som speciale.

Han tilføjer:

– Udfordringen med det her er, at du i realiteten ikke ved, hvem der besøger dit site – og hvor de kommer fra.

Advokat: Cookiesamtykke-løsninger skal opdateres

Tirsdag faldt dommen i den såkaldte Planet49-sag, der handler om, hvordan man samler og bruger cookie-samtykker.

Planet49, der driver online-lotterier, havde i forbindelse med en konkurrence en automatisk afkrydset cookie-boks, som gav tilladelse til, at Planet49 installerede diverse cookies på deltagerens browser.

Ville man slippe for tracking-cookies, skulle man aktivt fjerne et hak i boksen. Og dén går ikke, fastslår dommen.

– Samtykket til direkte markedsføring var et krav for at deltage i konkurrencen, men det var samtykket til tracking-cookies ikke. EU-Domstolen er meget klare i deres afvisning af denne samtykkemodel, siger advokat (L) og partner i Integra Advokater, Heidi Højmark Helveg, der er specialiseret i markedsføringsret.

Hun forklarer videre, at ”der skal et aktivt samtykke til, hvis man vil bruge tracking-cookies, og det kan ikke været aktivt, hvis man selv skal fjerne et hak i en boks.”

– Dette gælder uanset, om der behandles persondata ved hjælp af disse cookies. Allerede nu kan man sige, at en del af de forskellige cookiesamtykke-løsninger, som vi bruger i Danmark, skal opdateres, siger Heidi Højmark Helveg.

EU-retten: Det handler om at beskytte forbrugerne

EU-domstolen fastslår, at ”det samtykke, som brugeren af et internetwebsted skal afgive til placering og konsultation af cookies på dennes udstyr, ikke er gyldigt afgivet ved hjælp af et forudafkrydset felt, som denne bruger skal vælge fra for at nægte at give sit samtykke.”

Det har, fremgår det, ”ingen betydning for dette resultat, om de oplysninger, der er lagret eller konsulteret på brugerens udstyr, udgør personoplysninger eller ej.”

Det skyldes, at EU-retten har ”til formål at beskytte brugeren mod indgreb i dennes privatsfære, navnlig mod risikoen for, at skjulte identifikatorer eller andre tilsvarende anordninger kommer ind i dennes terminal uden den pågældendes viden.” 

I dommen understreges det, at samtykket skal være ”specifikt, således at det forhold, at en bruger trykker på knappen for at deltage i en salgsfremmende konkurrence, ikke er tilstrækkeligt for at lægge til grund, at denne gyldigt har afgivet sit samtykke til placering af cookies.”

Desuden fastslås det, at ”de oplysninger, som tjenesteudbyderen skal give brugeren, omfatter oplysninger om cookiernes funktionsvarighed og om, hvorvidt tredjemand har mulighed for at få adgang til disse cookier eller ej.”

Kvantum-partner: Får konsekvenser for betalt annoncering

– Min vurdering er desuden, at betalt annoncering vil blive direkte berørt. Man vil stadig kunne sige hvor mange, der har klikket på en annonce, men man vil ikke kunne sige, hvor mange af dem der efterfølgende købte noget. Det vil føre til, at man som annoncør vil skulle køre bredere ud, siger Rasmus Frølund Thomsen, der fortsætter:

– Set fra et forbrugerperspektiv er det meget fint, at ens data ikke må bruges af andre uden, at man har givet et samtykke. Men man kan forestille sig, at der vil opstå andre måder at registrere brugere på, hvilket bare vil mudre billedet endnu mere.