Over halvdelen af danske kvinder har et negativt syn på deres egen krop, viser en ny undersøgelse, som Voxmeter har foretaget for Dove.

Nu søsætter brandet en ny, dansk selvværdskampagne, der skal sætte fokus på problemstillingen og inspirere kvinder til at føle sig smukke.

Kampagnen med titlen #jegersmuk kickstartede sådan set allerede i sidste uge med en anderledes og modig catwalk i samarbejde med velgørenheds-organisationen Global Dignity. Her tog modige kvinder med alle kropstyper en tur op og ned af podiet og catwalk’ede som ambassadører i kampen for bedre selvværd.

Og i denne uge starter så selve online-kampagnen på en række sociale medier, hvor Dove opfordrer kvinder til at poste personlige skriftlige statements eller videoer på www.jegersmuk.dk, som linker til Facebook og fortælle og vise, hvorfor de føler sig smukke.

Kvinder kan også dele statements og fotos på Instagram ved at hashtagge #jegersmuk.

Kulturelt forankret
Doves undersøgelse peger på, at årsagen til kvindernes negative selvopfattelse kan være kulturelt forankret.

Næsten halvdelen af deltagerne fortæller, at de ikke er opdraget til at tale positivt om deres udseende. Desuden er de bange for, at deres omgivelser vil synes dårligt om dem, hvis de roser deres eget udseende.

Og det er ifølge Claus Mølholm, Marketing Manager for Dove i Danmark, netop det, man gerne vil tage fat i:

– Vi har lært noget meget overraskende via vores undersøgelse – nemlig at der er nogle sociale spilleregler i vores kultur, som forhindrer danske kvinder i at tale positivt om deres krop og udseende i al almindelighed. Det vil vi sætte til debat, fordi vi mener, det er en menneskeret at turde se på og tale om sig selv med kærlighed og respekt. Den næste generation af kvinder skal vokse op med et positivt syn på sig selv, og vi skal sætte en stopper for den negative selvværdsspiral, siger han.

Støtter Global Dignitys Girls Day
I forbindelse med #jegersmuk-kampagnen donerer Dove penge til Global Dignitys velgørenhedsarbejde for unge pigers selvværd – Girls Day.

Dove donerer et beløb for hvert skriftlig statement og hver video, som kvinder poster på www.jegersmuk.dk eller Instagram med #jegersmuk. Målet er en donation på 100.000 kroner.

Og hos Global Dignitys danske formand, Lea Carina Frederiksen, er der glæde over Doves initiativ:

– Doves #jegersmuk-kampagne og donation er meget relevant. Lavt selvværd har udviklet sig til en global folkesygdom blandt kvinder, også de danske. Derfor er der hårdt behov for fokus og støtte til især unge kvinders tro på sig selv. Jeg håber, at Doves initiativ kan hjælpe kvinderne til at få øjnene op for, at skønhed har mange ansigter og former. Og at enhver kvinde accepterer og respekterer sig selv for den hun er.

PR bureauet OutCom har i samarbejde med Unilever Danmark stået for kampagnestrategi, den kreative idé og projektledelse af hele kampagnen. Digitalbureauet Dempsey, Aller Medias eventafdeling og mediebureauet Mindshare har stået for eksekvering af delelementer i kampagnen, der kører på de sociale medier i hele maj måned.

Fakta: Voxmeters undersøgelse

Derfor taler kvinder ikke positivt om deres udseende

– 66,9 pct. oplever, at det er mere acceptabelt at kritisere sit udseende end at rose det.
– 44,5 pct. er bekymrede for, at andre mennesker vil synes, at de har for høje tanker om sig selv
– 42,6 pct. er ikke opdraget til at tale positivt om deres udseende.

Sådan påvirkes danske kvinder af deres negative selvopfattelse

– 60,3 pct. føler sig mindre attraktive
– 44 pct. oplever reduceret selvværd
– 31,1 pct. bliver i dårligt humør
– 22,8 bliver hæmmet i deres seksualliv
– 17,3 pct. bliver hæmmet i deres sociale omgang med andre mennesker
– 16,2. pct. oplever at deres  livskvalitet forringes

Undersøgelsen er gennemført i januar 2015 for Dove blandt 1029 danske respondenter.

Målgruppen bestod af singler/gifte/samboende/eneboende kvinder mellem 15 og +60 år, fordelt repræsentativt i forhold til geografi.

I enkelte af undersøgelsens spørgsmål har respondenterne haft mulighed for at sætte flere kryds, hvilket betyder, at tallene ikke sammenlagt giver 100 pct.

Læs mere om Global Dignity-programmet her og se kampagnefilmen her.