En ny strategisk alliance skal resultere i en sammenhængende måling af markedsføring på tværs af digitale enheder.
Det er softwarevirksomheden Adobe og analysevirksomheden Nielsen, som er gået sammen om at levere et nyt “Nielsens Digital Content Ratings”.
Der er i princippet tale om en sammensmeltning af Nielsens ratings-system og Adobes Analytics og PrimeTime systemer.
Hensigten er at levere præcise og kontinuerlige kundeindsigter, som er baseret på data fra IP-enheder, der bl.a. omfatter desktops, smartphones, tablets, spilkonsoller og tv-bokse. Alt sammen skal give annoncører bedre forudsætninger for at træffe de rigtige beslutninger.
De aggregerede og anonymiserede data vil bl.a. blive leveret fra indhold som lyd, tekst, video, web-tv og spil.
Ny digital valuta?
Desuden er der forventning om at etablere en “digital rating currency”, så annoncørerne får lettere ved at allokere deres marketing spend på tværs af platforme, ligesom medievirksomheder kan anvende indsigten til at optimere tv og andet indhold på tværs af digitale enheder.
Ergo skal det nye “Nielsens Digital Content Ratings” gøre medievirksomhederne bedre til at tjene penge på deres indhold og samtidig sikre annoncørerne får mest muligt ud af deres kampagner.
“Nielsens Digital Content Ratings” bliver tilgængelig i Adobes Marketing Cloud, hvorved annoncører får direkte adgang til st kæde Nielsens indsigt sammen med egne data.
Det er præcist samme mulighed som medievirksomhederne får.
I stedet for tjenesten bliver leveret af Analytics, bliver den blot leveret af PrimeTime, som er særligt udviklet til at håndtere tv-indhold på tværs af enheder. Alt sammen med henblik på at kunne levere mere personaliseret indhold og annoncer, som derved skaber dybere engagement og derved mere værdi for både annoncører, medievirksomheder og forbrugere.
Blandt de medievirksomheder som er med fra start er ESPN, Sony Pictures, Turner Broadcasting, Univision og Viacom. Også fra bureausiden hilses den nye alliance velkommen.
Mediebureauer: En milepæl
IPG Mediabrands globale CEO, Matt Seiler, går så vidt som til at kalde alliancen for en milepæl.
– Partnerskabet mellem Adobe og Nielsen signalerer et vigtigt skridt i automatiseringen af medieindustrien. At få adgang til målinger, som leverer præcis indsigt om målgrupper, gør IPG Mediabrands i bedre stand til allokere marketing spend på tværs af større IP-enheder og sikrer dermed et vigtigt skridt i vores bestræbelser om at kunne automatisere 50 pct. af vores medieindkøb i 2016, siger han.
Noget nær samme forklaring lyder fra Starcom MediaVest Group som i øvrigt i forvejen er allieret med Adobe via det strategiske samarbejde omkring Publicis-gruppens “Always On”-platform.
– Efterhånden som cross-screen visninger gennemsyrer al markedsføring, bliver måling nødt til at omfatte både tv, stationære pc’ere og mobile enheder, og det kommer den nye alliance forhåbentlig til at være en katalysator for, siger Kate Sirkin, EVP og udviklingsdirektør for Starcom MediaVest Group.
Hun mener, at det i særdeleshed bliver interessant at kunne måle tv-programmers samlede visninger på tværs af digitale platforme.
“Nielsens Digital Content Ratings” ventes at blive udrullet i starten af 2015.