Sven Hauge forlader efter eget ønske Communiqué as og fratræder stillingen som administrerende direktør. Sven Hauge har været direktør i to år under gennemførelsen af fusionen mellem Klar Text Kommunikationsrådgivning og Communiqué.
Den nye administrerende direktør i Communiqué as bliver Michael Buksti, 34, partner og nuværende medejer af Communiqué. Michael Buksti har arbejdet med kommunikation i en årrække. Han er uddannet cand. polit. samt journalist, og færdiggør i øjeblikket en Master i Corporate Communication ved Copenhagen Business School.
Sven Hauge ønsker at bruge sin uddannelse og interesse for organisationspsykologi, og vil i sin nye virksomhed Trialog tilbyde sparring til ledere og kommunikationsfolk og levere kommunikationsrådgivning. Sven Hauge fortsætter som associeret til Communiqué og vil fremover løse en række kommunikationsopgaver i tæt samarbejde med Communiqué.