Saatchi & Saatchi har været på strandhugst hos Advance, hvor man har hentet Thomas Falck (39) til en stilling som direktør for Saatchi & Saatchi Danmark.
– Jeg har i længere tid haft en del kasketter på med ansvar for både Norden og vores hovedbureau i Danmark. Derfor har vi i lidt længere tid været på udkig efter en til at køre Saatchi & Saatchi Danmark, siger Michael Raffnsøe.
Thomas Falck har været kontaktdirektør hos Advance og har tidligere også været hos bl.a. Young & Rubicam samt Wundermann. Samtidig bliver Simon Wooler udnævnt til kreativ direktør i Danmark, således, at både Michael Raffnsøe og Patrick Isak får mulighed for i højere grad at arbejde med at skabe synergier mellem de forskellige selskaber i Norden.
– Vi vil fortsat arbejde med kunder i Danmark og arbejde i dybden. Men vi vil samtidig komme til at arbejde meget mere på tværs med henblik på at skabe hele løsninger for kunderne, siger Michael Raffnsøe. fin