Dansk Fagpresse får ny direktør til efteråret. Poul Kristensen meddelte for nylig sin afgang til november, hvor han vil påbegynde sin 3. alder. På et ekstraordinært bestyrelsesmøde i Dansk Fagpresse i aftes besluttede man at ansætte Christian Kierkegaard. Han har i de sidste 12 år været fastansat næstformand i Dansk Journalistforbund og har som sådan haft afgørende indflydelse på udviklingen i journalistforbundet med især den daglige forbundsledelse, faglige forhandlinger, organisationspolitik, mediepolitik, uddannelse, beskæftigelse og pensioner som sine emneområder.
Christian Kierkegaard tiltræder i Dansk Fagpresse 1. oktober og overlapper således med Poul Kristensen i en måned.