Den 1. august 2001 tiltræder Anders Lassen, 42 år, posten som adm. direktør i Metropol Online A/S. Han afløser såleder Lasse Bolander, der samme dag indtræder i Det Berlingske Officins koncerndirektion, hvor han blandt andet skal varetage forretningsudvikling i Officinets datterselskaber. Lasse Bolander fortsætter dog som formand for bestyrelsen i Metropol Online.

Den nye direktør, Anders Lassen, er journalist og har siden 1997 beskæftiget sig med nye medier. Først som New Media Chef på Nordisk Film, dernæst som direktør for Egmont Online og senest som direktør for den danske afdeling af Agency.com. Før sit virke inden for interaktive medier var Anders Lassen i cirka 10 år beskæftiget med TV-journalistik på blandt andet Kanal 2, TV2/ Lorry og Nordisk Film. cnb