På fredag tiltræder Jonas Eriksson som ny administrerende direktør for Canal+/C More Entertainment efter Per Borgklint.
Han kommer fra Bonnier Broadcasting & Entertainment, hvor han har været vicedirektør.
Hans opgave er ifølge en pressemeddelelse fra Canal+ at fortsætte udviklingen af kerneforretningen, nemlig premium-tv.
Det skal ske ved at beholde nuværende kunder og øge antallet af nye abonnenter. Samtidig fortsættes samarbejdet mellem TV4 og Canal+.
Jonas Eriksson har tidligere været vicedirektør for Bonnier Magazine Group, konstitueret administrerende direktør for Bonnier Tidskrifter, forretningsområdechef for City magasin og administrerende direktør for Laisvas Nepriklausomas Kanalas, der er Litauens største tv-kanal.
Yderligere er han bestyrelsesmedlem i TV4 og MTV Media, samt bestyrelsesformand for SF Bio, Homeenter, Bonnier Amigo Music og Bonnier Responsmedier.
På fredag tiltræder også Johan Kleberg, nuværende administrerende direktør for TV4 Sport, som operativ chef for Canal+ og samarbejdsansvarlig overfor TV4-gruppen.
Hans Pekkari bliver ny adminstrerende direktør for TV4 Sport, parallelt med sine nuværende opgaver som TV4-Gruppens sportschef.
sd