Aegis Media-ejede Carat Deep Blue har fået ny direktør.

Det er den 37-årige Per Christiansen, som i to år har været hos Deep Blue som strategisk direktør. 

Inden da var han strategisk direktør i Mediacom.  

Deep Blue er mediebureauet Carats kommunikationsstrategiske afdeling, som arbejder med analyser, indsigter og strategier.

Per Christiansen overtager jobbet som direktør for Deep Blue efter Malene Birkebæk, der tidligere på året rykkede op i hierarkiet i Aegis Media og blev direktør for mediebureauet Carat.

– Per Christiansen er udnævnt på baggrund af sin evne til at favne Carat Deep Blues brede kompetencefelt indenfor analyse, strategi og kommunikationsplanlægning. Han har i mange år arbejdet med succes på netop disse felter, og derfor er det naturligt at sætte ham i spidsen for at lede enheden, der arbejder på en endnu tættere integration af kompetencerne, lyder det fra Malene Birkebæk i en pressemeddelelse.

jml