Peter Kjærgaard har tidligere været chefredaktør på Erhvervsbladet og chef for De tre Stiftstidender og JydskeVestkystens fælles bureau i København, 4S.
Peter Kjærgaard skal som erhvervsredaktør stå i spidsen for Berlingske Tidendes satsning til efteråret, hvor avisen vil gennemføre en kraftig styrkelse af avisens erhvervsprofil. Han får samtidig til opgave at sikre sammenhængen mellem erhverv og en række andre stofområder.
Posten som erhvervsredaktør blev ledig da den hidtidige indehaver af jobbet Jeppe Duvå sagde ja til at blive ny debatredaktør. Peter Kjærgaard tiltræder det nye job 1. juni.