Dansk Supermarked åbner nu Føtex Food, som trodser discounttrenden og satser på kvalitet og mere eksklusive produkter. Føtex’ næstkommanderende Freddie Albæk oplyser dog, at det nye koncept er blevet tilpasset de økonomiske ulvetider, så udbuddet af produkter bliver knapt så eksklusivt som oprindeligt planlagt. Detailhandelsekspert Bruno Christensen, Retail Institute Scandinavia, vurderer, at Føtex Food kommer på det rigtige tidspunkt: Det er nemmere at skille sig ud med et anderledes koncept nu, da discount vinder markedsandele. Ifølge Christensen er Føtex et stærkt varemærke, og der er fortsat kunder til fødevarer af høj kvalitet. Den nye butikskæde skal bestå af cirka 50 butikker over hele landet, og størrelsen for den enkelte butik kommer til at ligge et sted mellem Netto og de almindelige Føtex-supermarkeder.
JP Erhverv s2