Tusindvis af bilister, der passerede Brønshøj Torv på vej hjem mandag eftermiddag, måtte kigge en ekstra gang for at tro deres egne øjne. En levende stilladsreklame for den nye Ford Transit havde nemlig indfundet sig i hjertet af det travle Brønshøj Torv.
Som startskuddet på en ny landsdækkende kampagne gennemførte Ford eventen, hvor man i en stilladsreklame placerede en levende håndværker på førersædet af et billede af en Ford Transit. Bilisterne i myldretrafikken ved Brønshøj Torv kunne derfor se en håndværker i fuld gang med dagens dont siddende i 15 meters højde inde i sin Ford Transit på stilladsreklamen.
Ansvarlig for kampagnen hos Ford, produktchef Peter Nielsen, udtaler:
– Budskabet, vi kommunikerer i vores nye kampagne, er, at den nye Ford Transit har så høj en komfort og køreglæde, at det er en arbejdsplads, man simpelthen ikke ønsker at forlade. Eventen på Brønshøj Torv starter hele kampagnen og er med til at understrege budskabet om komfort og mobilitet.
Målgruppen for kampagnen er små og mellemstore virksomheder, hvis medarbejdere konstant er på farten og derfor har brug for en mobil, komfortabel og ikke mindst praktisk arbejdsplads. Med den nye Ford Transit tilbyder vi uden tvivl klassens bedste kørekomfort, og derfor satser vi også stort på denne kampagne.
Den landsdækkende kampagne inkluderer tv- og radiospots og trykte medier er udarbejdet i et samarbejde mellem Ford Danmark og Ogilvy & Mather, Ogilvy Live og Ogilvy PR. Stilladsreklamen vil være opstillet i hele september på Brønshøj Torv. MSOL