Det bliver Anne Glad fra AdPeople, som skal varetaget hvervet som formand for Creative Circle efter at Sune Bang ønskede at stoppe ved generalforsamlingen..
Creative Circle vil i fremtiden også få to næstformænd, nemlig Anders Hageskov, Y&R, som vil stå for foreningens administration/sponsorer og Henry Rasmussen, Scanad, der skal varetage foreningens arrangementer.
For knap to måneder siden holdt foreningen, der bl.a. står bag uddelingen af Guldkornet, generalforsamling og her blev der lagt op til stor udskiftning i bestyrelsen. Udover Creative Circles formand gennem de sidste tre år, Sune Bang fra Young & Rubicam, udtrådte også fem andre medlemmer af bestyrelsen for foreningen. Ud af bestyrelsen trådte Tom Olsen fra Advance, Nicolai Stahl fra Bates Red Cell, Kim Boisen fra Robert/Boisen, Mads Ohrt fra Ogilvy og Mikkel Jangaard fra Grey København. Sidstnævnte var kun medlem af bestyrelsen som suppleant.
I den nye bestyrelse er både Mark Patterson og Anders Hageskov gået fra at være suppleant til at være bestyrelsesmedlemmer.
Den nye bestyrelse ser således ud: Anne Glad, AdPeople, (formand), Anders Hageskov, Y&R, (næstformand), Henry Rasmussen, Scanad, (næstformand), Birthe Nielsen, Bocca, Dorte Nielsen, Den Grafiske Højskole, Janne Østergaard, Sunrise, Jesper Hansen, BBDO, Mark Pattersson, 360*, Helle Lundsgaard, Drømmefabrikken, Silas Gøttler, freelance og Ulrik Ahlefeldt, freeelance.
Suppleanter til bestyrelsen er Stig Lauritzen, Bullet, Christian Iversen, DDB, Mark Müller, Ogilvy og Mikkel Lippmann, Publicis. jür