Hvordan ændrer man en identitet, som ikke findes? Ved at opfinde en ny.
Det var tilgangen oven på en analyse- og strategiproces i SuperBest sidste år. En analyse, der bl.a. viste, at brandet fremstod svagt og uklart. Og kundernes indtryk blev ikke mere klart af, at SuperBest i efteråret vedtog at inddrage kæderne ISO og Dreisler, så SuperBest i dag tæller 220 butikker.
– Vi havde besluttet at igangsætte et redesign af vores visuelle identitet i 2008, men dén beslutning revurderede vi med optagelsen af ISO og Dreisler. Det gav ingen mening at omprofilere 21 butikker til en identitet, som i løbet af 1-2 år alligevel skulle laves om, siger SuperBests adm. direktør, Frank Sørensen.
To ting lå fast: SuperBest skal være Hele Danmarks Fødevaremarked. Og den nye identitet skal præsenteres 1.april.
Den opgave har Scandinavian Designlab løst på kort tid. Og nu præsenteres identiteten både lokalt, regionalt og nationalt.
På tv er Nynne-skuespilleren Mille Dinesen ude til fordel for mere rolige spots.
– Vores mål er at tale til forbrugerne i øjenhøjde, i stedet for at råbe af dem, siger Frank Sørensen.
Læs hele i artiklen i Markedsføring, der udkommer denne uge.