Mens regionerne med den ene hånd fyrer sygeplejersker, kræver de millioner af kroner med den anden hånd, så hver af dem kan lave egne nye it-systemer til patienter med kroniske sygdomme. Hver region ved tilsyneladende bedst, hvad der tjener dens borgere, hvad enten de har kroniske hjerteproblemer, syge lunger, diabetes, gigt eller rygproblemer. Pengene er søgt hos Sundhedsministeriet, der har en kronikerpulje på 590 millioner kroner til en bedre manuel og it-mæssig indsats i regioner og kommuner. Projekterne skal løbe af stablen i perioden 2010 til 2012, så der er tale om hastværk. Gribes der ikke ind, får Danmark alene til hjertepatienter fem forskellige systemer, der sandsynligvis ikke ”taler samme sprog”, og lignende mønstre ses på andre områder.
Business.dk