I en ny reklamekampagne for hudplejeserien Dove Firming har Lever Fabergé valgt at udskifte de traditionelle fotomodeller med seks helt almindelige kvinder med runde hofter og pæreformede bagdele. Formålet er at opfordre kvinder til at acceptere sig selv og deres individuelle kvindelige former, uanset om de er en størrelse S, M eller XL.
– Som en stor international virksomhed har vi et medansvar for at tegne nogle sunde og naturlige rollemodeller, så kvinder ikke bliver syge, fordi de skal leve op til nogle urealistiske skønhedsidealer, som industrien og reklamebranchen har skabt, siger Jesper Saugmann, Product Manager hos Lever Fabergé i Danmark.
I annoncen for Dove Firming ses en mørkhåret kvinde med korte ben. Hun er ikke særlig høj, men hun har et bredt smil og en stor bagdel. Ved siden af hende står en høj kvinde med store lår og en rund og fyldig mave. Ingen af kvinderne er den stereotype fotomodel, men alligevel er de en del af Lever Fabergés nye reklamekampagne.Lever Fabergé har i den nye reklamekampagne for hudplejeserien Dove Firming, der er baseret på græsk Thalasso-terapi, bedt seks helt almindelige kvinder om at bruge Dove Firming serien i tre uger. Herefter har kvinderne foran et kamera fortalt, hvordan de oplever produkterne.
Reklamekampagnen portrætterer kvinder i alle størrelser – fra str. 36 til 46; fra 1,60 til 1,80 i højde – og viser kvinderne, som de er: ingen manipulering af billederne og ingen sminke, der dækker appelsinhud eller strækmærker. Det er den kendte engelske fotograf Ian Rankin, der er manden bag kameraet.
Reklamekampagnen starter i uge 20 og løber frem til uge 35 og vil både være at finde i TV3, TV Danmark og TV2’s reklamesøjler samt i Alt for Damerne, Eurowoman, I Form og Vi Forældre.
Lever Fabergé er i Danmark et rent salgs- og markedsføringsselskab, der markedsfører kendte varemærker som OMO, Snuggle, Rexona, Lux, Axe, Dove, Sunsilk m.fl. indenfor kategorierne vask, rengøring og personlig pleje. Lever Fabergé er en del af Unilever koncernen.