En ny kampagne mod sort-arbejde under payoff’et “Tænk hvis alle arbejdede sort…” er oprindelig skabt af det svenske bureau TBWA/Stockholm. Skatteministeriet har købt rettighederne til filmen, som fik TBWA/Copenhagen og produktionsselskabet Duckling til at fremstille en cut down af filme, som blev klippet om og fordansket.
Den nye kampagne, som begynder i denne uge, er rettet mod unge, og har til formål at opfordre unge til at tale og tænke på, hvorfor de betaler skat.
Ifølge Christina Faurby, kommunikationskonsulent i Skatteministeriet, har der ikke været et bureau ind over udviklingen af kampagnen.
– Vi havde set den svenske film, som var lige i øjet. Da vi ikke følte, at der var noget i kampagnen som var særlig svensk, rekvirerede vi materialet fra det svenske bureau, siger hun.
Den danske afdeling af TBWA blev efterfølgende bedt om at komme med oplæg til print-delen af kampagnen.
Rettighederne til filmen beløb sig til 175.000 kroner, men TBWA i København skulle 325.000 kroner. Dermed blev den samlede løsningen så billig, at Skatteministeriet ikke var nødt til at sende kampagnen i udbud, sådan som de er forpligtet til, når det samlede udviklingsbudget er over en mio. kroner. Hele kampagnen beløber sig til 2,5 mio. kroner incl. bureau-honorar og indrykning.