Grossistselskabet UniGros, der i dag ejer slikkæden Chokoland slår sig nu også på convenience-konceptet og åbner en række kiosker under navnet Kioskland.
Det kommende år vil 35 nye kiosker se dagens lys. 
– Vi har længe barslet med tanken om et kioskkoncept og efterhånden fik vi så mange henvendelser fra kunder og mulige kunder, at vi besluttede, at tiden var inde nu, siger Niels Andreæ, som er direktør for UniGros Sjælland og i opstartsfasen fungerer som kædechef for Kioskland-kæden.
Kioskland-butikkerne vil blive drevet af selvstændige kioskejere, der køber sig ind i konceptet og forpligter sig til at købe ind hos UniGros. Dermed får de adgang til de cirka 6000 varenumre grossistselskabet råder over men sortimentet i butikkerne vil især bestå af konfekture, drikkevarer, fastfoodprodukter, tobak og spiritus.
Business.dk