Som led i PeopleGroups oprustning inden for dialog- og responsmarkedsføring ansætter DialoguePeople Lise Fink Vadsholt som kontaktdirektør.
− Vi tænker altid integreret på kundernes vegne, og vi har ikke et utal af interne adskilte bundliner at tage hensyn til. Vi har størrelsen til at tilbyde løsninger ud fra hele værktøjskassen – ikke kun søm, fordi det er det eneste, vi sælger. Med det forstærkede team inden for dialog- og responsmarkedsføring får vi endnu bedre forudsætninger for at tilbyde den rigtige integrerede løsning. Og Lise passer perfekt ind i den strategi, siger Morten Hershøj, administrerende direktør i DialoguePeople.
Lise Fink Vadsholt er 37 år og kommer fra et job som nordisk marketingchef for erhverv hos Codan/RSA. Lise har derudover en væsentlig CRM-erfaring, da hun tidligere har været med til at starte CRM-enheden i Telia Mobile. Samtidig har hun bl.a. vundet den samlede DM-pris 2006 med Codan.
Om ansættelsen siger administrerende direktør i PeopleGroup Bjarne Spellerberg Orfelt:
− Vores største konkurrencekraft er kvaliteten af de medarbejdere, vi har ansat. Når vi som koncern kan tiltrække de bedste kompetencer fra bureauerne og kundesiden, er der noget, der tyder på, at vores arbejde med integreret kommunikation er en opskrift, som virker attraktiv – også for de allerdygtigste.
cwl