Det danske smykkefirma Pilgrim profilerer sig lige nu i Stockholm med en ny kreativ guerillakampagne for deres flotte smykker, som normalt har Helena Christensen som frontfigur.

Under modeugen i Stockholm har Pilgrim placeret smykker på 11 centrale steder i Stockholm, og smykkerne er ikke kun til pynt. Alle, som vil have et gratis Pilgrimsmykke, er nemlig velkomne til at tage dem. Det eneste problem er, at smykkerne ligger i isblokke – 10 i hver isblok, så enten skal der hakkes, eller også skal der ventes tålmodigt, mens isblokkene smelter i Stockholms sommervarme.

Og så er der et lille men. Pilgrim forventer noget tilbage fra gratisterne. De vil blive filmet, mens de tager for sig af smykkerne, og deres anstrengelser vil blive vist på monitorer i Pilgrims udstillingsområde under modeugen.
msol