Lowe er lige nu i fuld gang med at udvikle kommunikationsstrategi og –platform for SEB i Danmark.
Samarbejdet omfatter SEBs aktiviteter i Danmark: SEB Bank, Codan Pension, der pr. 1/10 skifter navn til SEB Pension, samt SEB Kort, som blandt sine produkter har Diners, Mastercard og Eurocard. Også Lowes
direct marketing-bureau, Draft, er involveret.
SEB er en nordeuropæisk finansiel koncern, der er repræsenteret i mere end 20 lande og har ca. 20.000 ansatte. I Danmark har SEB-koncernen ca. 500.000 kunder.
– SEB er en stærk koncern med en bred palette af produkter. Efter vores strategiske proces er vi i gang med at udvikle en kreativ platform, der passer det danske marked og er i overensstemmelse med corporate values, fortæller direktør Jette Nejstgaard, Lowe.