Vizeum, der er søsterbureau til Carat, kan skrive en ny kunde på listen. Det gælder rejsebureauet Apollo, som ejes af den schweiziske koncern Kuoni. Budgettet gælder både mediestrategi, planlægning og indkøb. Selskabet har tidligere samarbejdet med Mediawise.
– Vi befinder os på et særdeles dynamisk marked i kraftig vækst, og vi må hele tiden vurdere, om vi gør det optimale i vores kommunikation. Vi har derfor bedt Vizeum om at udvikle en ny mediastrategi for begge vores brands, Apollo og Kuoni, og dette projekt fører nu til et fast samarbejde, siger adm. dir. Jan Lockhart, Apollo og Kuoni i Danmark. fin