Forbrugerstyrelsen er dagligt i kontakt med forbrugere, der har spørgsmål eller er blevet uenige med de erhvervsdrivende. Det har givet styrelsen værdifuld viden om forbrugerforhold, og den viden giver Forbrugerstyrelsen nu tilbage til erhvervslivet med nyhedsbrevet, ”Nyt fra Kunderne”.
– Vi håber, at vores viden i kombination med virksomhedernes egne erfaringer kan bidrage til en god kundedialog, så vi på den måde også får bedre forbrugerforhold, siger Forbrugerstyrelsens direktør Louise Holck.
Nyhedsbrevet vil tage fat på nogle af de problemstillinger, som kunderne oftest løber ind i. Mange fortæller eksempelvis, at de har problemer med at få en vare repareret eller ombyttet, når den er gået i stykker, inden for de første seks måneder, selvom det faktisk ofte er deres ret i forhold til købeloven.
– Hvis vi med nyhedsbrevet kan gøre opmærksom på den slags misforståelser, så har butikkerne også større chancer for at rydde dem af vejen, siger Louise Holck.
Nyhedsbrevet skal udkomme tre gange om året, og hver udgave vil både indeholde fakta og informationer fra Forbrugerstyrelsen, samt cases og historier fra virksomhederne.
Man kan tilmelde sig nyhedsbrevet på
www.forbrug.dk sit