The Stibo Group har udnævnt Dan Korsgaard til adm. direktør og ansat Lars Ballieu Christensen som global kommerciel direktør og direktør for virksomhedens engelske selskab. I samarbejde med økonomidirektør Lars T. Nielsen skal de udgøre de nye kræfter i ledelsen. Hans Peter Bassøe, der er direktør for selskabet i USA, fortsætter som hidtil i ledelsen.
Opgaven for den nye ledelse er at konsolidere og styrke Stibos rolle som en af verdens førende leverandører af løsninger til medieuafhængig katalogstyring, content management og e-publishing.
I forbindelse med udnævnelsen af den nye ledelse er The Stibo Group samtidig blevet omstruktureret således, at alle aktiviteter fremover er samlet i en global virksomhed, hvor den tidligere har været decentralt ledet fra de enkelte landekontorer. The Stibo Group, der i år har 25 års jubilæum, har i dag kontorer i Europa, USA og Asien. jür