1.februar 2003 overtager Svend Aage Linde posten som sekretariatschef i Ugeaviserne, – de danske
gratisomdelte lokalavisers brancheorganisation, skriver nyhedsbrevet Dansk Presse. Han afløser Søren Vilsen, der har fået anden ansættelse. Svend Aage Linde har siden 1991 været afdelingschef i Danske Dagblades Forening, hvis sekretariat har et tæt samarbejde med Ugeaviserne. Svend Aage Linde fordeler fremover sin tid ligeligt mellem Ugeavisernes sekretariat og en række af sine hidtidige opgaver i DDF.
Linde har tidligere blandt meget andet været marketingdirektør på Fyens Stiftstidende, en stilling som også indebar ansvaret for koncernens dengang 10 ugeaviser. Han har desuden været udgiver af Hendes Verden og senere Hjemmet og souschef i Berlingske Tidendes annoncecenter.