De fleste er klar over, at de butiksansatte har ekstra travlt op til jul, men hvad mange ikke ved er, at de ansatte på grund af den nye lukkelov flere steder nu kun har otte timers hviletid efter en travl dag, før juleræset begynder igen, dagen efter.
I de otte nattetimer skal de nå at lukke butikken ned, komme hjem fra jobbet, sove, stå op og tage på arbejde igen.
Det skriver Avisen.dk.
Flere steder i landet melder fagforbundet HK Handel om en stigning i antallet af henvendelser fra nedkørte butiksansatte, der bliver pisket gennem juleræset af deres arbejdsgivere.
Det stigende antal henvendelser skyldes, at lukkeloven sidste år blev ændret, så butikkerne kan holdere længere åbent. Derudover siger arbejdsmiljøloven, at butikkerne må indskrænke medarbejdernes hvileperiode mellem vagterne, i de sidste 14 dage op til jul.
Avisen.dk